Oliver

Mit navn er Oliver Rumle Hovmand. Til dagligt arbejder jeg som fuldtidsansat forsker i Psykiatrien i Region Sjælland, hvor jeg er PhD-stipendiat, og forsker i psykoterapi og psykopatologi.
Jeg har også tid til, at have et par psykoterapeutiske patienter, med hvilke jeg arbejder holistisk, og integrerer eksempelvis fysisk træning og kost i forløbene.

Ellers er jeg interesseret i mange andre ting, og har en lang række projekter kørende.
Jeg interesserer mig meget for klinisk brug af psykedelika, og har lavet en podcast, en bog, holdt foredrag om emnet, og talt om det i en lang række medier. Det er min store passion. Jeg arbejder også på, at få mere dansk forskning i emnet op og stå, og drømmer om at afprøve det potentielle lægemiddel psilocybin, som en behandling til mennesker med spiseforstyrrelsen anorexia nervosa, der ej har haft effekt af konventionel behandling – og det har de fleste ikke.

Jeg bor i Næstved med min kæreste Pernille. Ellers bruger jeg meget tid i den lokale Crossfit Box “Dokken CrossFit,” hvor jeg arbejder på min drøm om, at blive den bedste crossfit-atlet jeg har potentiale til, og forhåbentlig engang kunne konkurrere som RX-atlet.
Jeg kan også godt lide at spille spil, være kreativ og bygge LEGO.